Ormeundersøgelse af din hund

Har din hund orm?

I vinteren 2012-2013 har vi undersøgt 141 hunde på Djursland for indvoldsorm. Det viste sig, at flere end vi regnede med havde orm.

Vi undersøgte for almindelige orm som spolorm og bændelorm. Desuden for den potentielt farlige hjerte-lungeorm. Hjerte-lungeorm er hovedsagligt et problem i Københavnsområdet, men når vi rejser mellem landsdelene med vores hunde, tager vi smitten med rundt.

Vores resultater så sådan ud:

            141                                         12,7 %                                                             8,5 %

       Hunde undersøgt                 Havde alm. indvoldsorm                   Havde hjerte-lungeorm

På baggrund af denne undersøgelse anbefaler vi nu, at alle lader deres hunde undersøge for orm, en gang om året.

Hvad koster en ormeundersøgelse?

Juni 2013.

Normalt koster det 323,75 kr at få undersøgt en hund for orm.

Hvis man bestiller en ormeundersøgelse i forbindelse med den årlige vaccination, koster det 184,54 kr.

Du kan læse mere om hjerte-lungeorm på www.hjertelungeorm.dk.