Velkommen til Grenå Dyrehospital

Faglighed og nærvær i fokus

Her på Grenå Dyrehospital er vi team af 4 dyrlæger og 3 veterinærsygeplejersker, samt en veterinærsygeplejerskeelev. Vi har hver vores specialområde, men en fælles interesse i at give dig og dit kæledyr de bedste behandlinger og oplevelser - dyrs velfærd er nemlig vores højeste prioritet i dagligdagen! 

Vi vægter en høj faglig kvalitet, og vi opdaterer derfor løbende vores udstyr og følger hele tiden med den nyeste udvikling. Alle vores medarbejdere deltager på årlig basis i forskellige kurser, efteruddannelser og udenlandske kongresser, for at vi kan tilbyde dit kæledyr en så god og faglig behandling som muligt. 

Vi har altid hjertet med i vores arbejde, og står derfor altid klar til at hjælpe dig og dit dyr med åbne arme. For os er det vigtigt, at både dig og dit kæledyr er trygge på Grenå Dyrehospital, og vi vægter derfor højt at være nærværende og imødekommende, når I kommer på vores dyrehospital.